Der findes mange måder at evaluere undervisning på, og forskellene ligger primært i hensigten med evalueringen.
Ofte opdeler man evalueringsformer i 2 hovedkategorier: Den summative og den formative evaluering.
Den summative evaluerings formål er at give et øjebliksbillede af kompetencer ud fra noget materiale. Hensigten er at fastslå, om den evaluerede person har opnået de ønskede kompetencer. Hovedvægten er altså lagt på det, der kommer ud af undervisningen, dvs. "produktet".
Den formative evaluerings formål er at støtte op om undervisningen og undersøge, om der er brug for ændringer eller forbedringer. Fokus for den formative evaluering er "processen"
Mine egne erfaringer viser, at en formativ tilgang til evalueringen, som tager udgangspunkt i grundige samtaler med forældre og børn, ofte giver de bedste resultater.
Formålet med denne tilgang er at understøtte undervisningen, afdække positive og negative aspekter af den valgte tilgang, og bygge ovenpå tidligere erfaringer. Hermed afdækkes både positive og negative aspekter af den valgte didaktik og pædagogik, og evalueringen kan følgelig anvendes til at komme med input til eventuelle justeringer eller forbedringer af undervisningen fremadrettet.
Ved at holde fokus på processen og på at underbygge læringen bliver tilsynet et potentielt vigtigt redskab i hjemmeundervisningen, hvilket også fordrer samarbejdet mellem underviser og tilsynsførende fremadrettet. Evalueringen bliver hermed også et fælles projekt, hvor formålet er at styrke undervisningen.
Den summative evaluering - i form af prøver - anvender jeg primært i 2 fsk. sammenhænge:
- Nogle hjemmeundervisere ønsker at afholde tilsynet, som prøver. Dette ønske bør imødekommes. Dog bør man stadig afholde nogle samtaler, som kan belyse undervisningens karaktér.
- Hvis en hjemmeundervisning gentagne gange er skønnet uforsvarlig, kan det blive nødvendigt med prøver for at afdække elevernes faglige kompetencer. Resultaterne af disse prøver bør indgå i en helhedsvurdering af undervisningen.