Kort sagt findes der ligeså mange typer af hjemmeundervisning, som der findes hjemmeundervisere. Intet hjem er ens, og mange hjemmeundervisere tilrettelægger og justerer deres undervisning individuelt løbende.
Der findes dog nogle strømninger og generelle tilgange, som det kan være en fordel at kende til som tilsynsførende.
Den formelle hjemmeundervisning – ”skolen i hjemmet”
Det, som nogle kalder den klassiske hjemmeundervisning eller “akademisk hjemmeundervisning” karakteriseres ved, at hjemmeunderviserne anvender en tilgang, som umiddelbart ikke ligger langt fra den, der praktiseres i folkeskolen. Dvs. at der f.eks. anvendes de samme traditionelle undervisningsmaterialer, som man vil kunne finde i mange skoleklasser i dag – opgavehæfter, kladdepapir, penalhuse osv. Ikke sjældent bruger disse hjemmeundervisere også faginddelte skemaer og strukturerer generelt undervisningen på samme måde som skolerne.
Unschooling
Unschooling, også kaldet ”fri læring” i Danmark, er en etisk forankret læringstilgang, som anser autonomi, motivation og meningsskabende aktiviteter som forudsætninger for at tilegne sig læring. Kernen i unschooling er, at den lærende har ejerskab over sin egen læring og selv har stor indflydelse på undervisningen. Unschooling tager sit udspring i reformpædagogiske strømninger fra slut-60erne som kort sagt mente, at man skulle tilgå børns læring på en radikalt anderledes måde.
Unschooling er én af de mere populære former for hjemmeundervisning og har især vundet stort indpas i løbet af de sidste 20 år.
World Schooling
En form for hjemmeundervisning som har vundet stigende popularitet i de senere år, er world schooling. World schoolerne anser hele verden som barnets klasserum, og world schoolere er derfor hovedsageligt hjemmeundervisere, som befinder sig på farten i mange af årets måneder. Nogle betegner sig også som “nomader” eller “digitale nomader”, fordi et eller flere af familie-medlemmerne ofte ernærer sig ved at arbejde eksternt via internettet mens de rejser. Det er heller ikke ualmindeligt, at de deler erfaringer fra deres rejser via sociale medier og/eller blogs.
World schooling læner sig i sin tilgang til pædagogik og didaktik grundlæggende op af unschooling og tager udgangspunkt i uformel og praksisorienteret læring. Forskellen består først og fremmest i world schoolernes fokus på mødet med andre kulturer og lokaliteter som indgang til læring. Rejsen er med andre ord omdrejningspunktet.
"Hjemmeundervisnings-skoler"
Hjemmeundervisnings-skoler, er institutioner, som i form og indhold i praksis fungerer som små privatskoler eller friskoler, men, fordi de ikke er registreret som institutioner og ikke modtager statstilskud, hører de reelt ind under hjemmeundervisningsparagrafferne.
Disse skoler er som regel privatejede og kan have ansat lærere og/eller pædagoger.
Børn, som går på disse institutioner vil være registreret som hjemmeundervist i de kommuner, hvor de har privatadresse. Der føres derfor ikke tilsyn med skolen som en privatskole men med de enkelte børn undervisning via forskellige tilsynsførende.
At disse ”skoler” ikke modtager tilskud af staten som andre private skoler betyder, at de ikke skal leve op til de samme krav, som friskolerne skal jf. Friskoleloven. Der skal dog stadig føres tilsyn med undervisningen, som skal leve op til de samme krav som al anden hjemmeundervisning.
Det er vigtigt at bemærke, at såfremt skolen ikke er registreret som underviser for det pågældende barn, som går på skolen, tilfalder undervisningspligten stadig forældrene eller værgerne til barnet.