På denne side forsøger at komme omkring alle relevante spørgsmål, der findes om tilsyn med hjemmeundervisning.
Den opdateres sporadisk, så visse informationer kan være forældede.
Undervisningsministeriet har publiceret en side om hjemmeundervisning og tilsyn. Den kan læses her.
Repræsenterer du en skole eller en kommune, og ønsker du information om mine ydelser, så kontakt mig uforpligtende på tlf. 5194 1766 eller på mail: kontakt@mortenholmstrup.dk
Der findes ingen central statistik om antallet af hjemmeunderviste børn i Danmark.
En optælling af hjemmeundervisere foretaget i Danmark af foreningen Fri Læring i 2017 dokumenterede et antal på 367 hjemmeunderviste børn på tværs af landets kommuner. En ny optælling i 2020 lød på 716 børn, dvs. en fordobling på 3 år. Endelig påviste en rundspørge fra DR i oktober 2021 en stigning til 1238 børn i skoleåret 2021/22.
Spørger man kommunerne individuelt svarer flere, at de oplever en markant stigning de seneste år.
I Sønderborg er man gået fra 9 børn i 2018 til 55 i 2023, i Gribskov Kommune fra 3 hjemmeunderviste børn i 2016 til 46 i 2023*, og de seneste tal fra Bornholm viser en stigning fra 71 børn i 2022 til 97 i 2023.
* tal fra intern præsentation
Der findes mange årsager til, at nogle forældre eller værger vælger at undervise deres børn hjemme.
Ofte kan man pege på én eller flere af de følgende årsager:
Kort sagt findes der ligeså mange typer af hjemmeundervisning, som der findes hjemmeundervisere. Intet hjem er ens, og mange hjemmeundervisere tilrettelægger og justerer deres undervisning individuelt løbende.
Der findes dog nogle strømninger og generelle tilgange, som det kan være en fordel at kende til som tilsynsførende.
Den formelle hjemmeundervisning – ”skolen i hjemmet”
Det, som nogle kalder den klassiske hjemmeundervisning eller “akademisk hjemmeundervisning” karakteriseres ved, at hjemmeunderviserne anvender en tilgang, som umiddelbart ikke ligger langt fra den, der praktiseres i folkeskolen. Dvs. at der f.eks. anvendes de samme traditionelle undervisningsmaterialer, som man vil kunne finde i mange skoleklasser i dag – opgavehæfter, kladdepapir, penalhuse osv. Ikke sjældent bruger disse hjemmeundervisere også faginddelte skemaer og strukturerer generelt undervisningen på samme måde som skolerne.
Unschooling
Unschooling, også kaldet ”fri læring” i Danmark, er en etisk forankret læringstilgang, som anser autonomi, motivation og meningsskabende aktiviteter som forudsætninger for at tilegne sig læring. Kernen i unschooling er, at den lærende har ejerskab over sin egen læring og selv har stor indflydelse på undervisningen. Unschooling tager sit udspring i reformpædagogiske strømninger fra slut-60erne som kort sagt mente, at man skulle tilgå børns læring på en radikalt anderledes måde.
Unschooling er én af de mere populære former for hjemmeundervisning og har især vundet stort indpas i løbet af de sidste 20 år.
World Schooling
En form for hjemmeundervisning som har vundet stigende popularitet i de senere år, er world schooling. World schoolerne anser hele verden som barnets klasserum, og world schoolere er derfor hovedsageligt hjemmeundervisere, som befinder sig på farten i mange af årets måneder. Nogle betegner sig også som “nomader” eller “digitale nomader”, fordi et eller flere af familie-medlemmerne ofte ernærer sig ved at arbejde eksternt via internettet mens de rejser. Det er heller ikke ualmindeligt, at de deler erfaringer fra deres rejser via sociale medier og/eller blogs.
World schooling læner sig i sin tilgang til pædagogik og didaktik grundlæggende op af unschooling og tager udgangspunkt i uformel og praksisorienteret læring. Forskellen består først og fremmest i world schoolernes fokus på mødet med andre kulturer og lokaliteter som indgang til læring. Rejsen er med andre ord omdrejningspunktet.
"Hjemmeundervisnings-skoler"
Hjemmeundervisnings-skoler, er institutioner, som i form og indhold i praksis fungerer som små privatskoler eller friskoler, men, fordi de ikke er registreret som institutioner og ikke modtager statstilskud, hører de reelt ind under hjemmeundervisningsparagrafferne.
Disse skoler er som regel privatejede og kan have ansat lærere og/eller pædagoger.
Børn, som går på disse institutioner vil være registreret som hjemmeundervist i de kommuner, hvor de har privatadresse. Der føres derfor ikke tilsyn med skolen som en privatskole men med de enkelte børn undervisning via forskellige tilsynsførende.
At disse ”skoler” ikke modtager tilskud af staten som andre private skoler betyder, at de ikke skal leve op til de samme krav, som friskolerne skal jf. Friskoleloven. Der skal dog stadig føres tilsyn med undervisningen, som skal leve op til de samme krav som al anden hjemmeundervisning.
Det er vigtigt at bemærke, at såfremt skolen ikke er registreret som underviser for det pågældende barn, som går på skolen, tilfalder undervisningspligten stadig forældrene eller værgerne til barnet.
Der findes generelt begrænset med forskning om hjemmeundervisning, og der foreligger ikke nogen dansk forskning på området ud over nogle få akademiske opgaver og en rapport fra Rambøll, som blandede hjemmeundervisning og skolefravær sammen. Der findes ingen studier på dansk om hjemmeunderviste elevers faglige kompetencer.
Den største del af forskningen omkring hjemmeundervisning findes i USA og Canada, idet antallet af hjemmeundervisere er meget højere her end i f.eks. Danmark.
Der foreligger nogle studier fra disse lande (se f.eks. her, her, her, her eller her), som generelt viser, at hjemmeunderviste børn klarer sig ligeså godt som eller bedre end jævnaldrende børn fra skoler. Der findes dog også kritik af nogle studier pga. problemer i forhold til f.eks. forskningsbias, demografier eller lave informant-tal.
Det er vigtigt at understrege, at forholdene i USA og Canada ikke uden videre kan overføres til danske forhold. F.eks. er de socioøkonomiske og uddannelsesmæssige forhold helt anderledes end i Danmark, og den demografiske sammensætning af hjemmeundervisere synes også at være markant anderledes end den danske - f.eks. udgør religiøse hjemmeundervisere en stor andel af hjemmeunderviserne i USA, hvilket formentligt ikke er tilfældet i Danmark. I USA findes der også store lobby-organisationer, som advokerer for hjemmeundervisning og udgiver egen forskning.
Selv om hjemmeundervisningen i Danmark er grundlovssikret er den dog ret sparsomt beskrevet i loven. Grundloven siger:
§76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.
Herudover er hjemmeundervisningen primært behandlet i kapitel 8 af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. populært kaldet Friskoleloven. §34 beskriver, hvilke informationer forældre eller værger, der ønsker at hjemmeundervise, skal sende til kommunalbestyrelsen:
§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.
Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32 a, stk. 1, i lov om social service, vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i hjemmet til børn omfattet af stk. 3, hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Tilbuddets omfang og indhold skal svare til, hvad der almindeligvis tilbydes elever i folkeskolen.
Selve tilsynet med hjemmeundervisning nævnes udelukkende i §35 af Friskoleloven. Her hedder det:
§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.3
Ansvaret for tilsynet hviler altså på kommunalbestyrelsen, hvilket i praksis betyder, at kommunalbestyrelsen har hjemmel til at udpege, hvem der skal foretage tilsynet.
De resterende punkter i §35 er de eneste paragraffer i loven, som fokuserer på selve tilsynet:
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.
Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.
Endelig slår §36 fast, at hjemmeunderviste elever har ret til at tage folkeskolens afsluttende prøver:
§ 36. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.
En enkelt paragraf i Folkeskoleloven har også relevans i forhold til hjemmeundervisning. Det drejer sig om §33 stk.2, hvor det nævnes, at hjemmeunderviste elever ikke har pligt til at deltage i folkeskolens undervisning.
Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en fri grundskole, i en kommunal international grundskole, i en statsskole, i en europaskole, i en gymnasieskole eller i kriminalforsorgens institutioner, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en fri fagskole eller en ungdomskostskole. Det samme gælder endvidere børn, der følger undervisningen i en særlig grundskole.
Nej, hjemmeundervisning er grundlovssikret.
Man skal dermed udelukkende meddele kommunen, at man agter at hjemmeundervise.
Se her, hvilke oplysninger en meddelelse skal indeholde.
Det er en relativt udbredt misforståelse er, at man skal “søge” eller “anmode” om at måtte hjemmeundervise. Som det kan læses i §34 drejer det sig dog ikke om ansøgninger men om meddelelser.
Hjemmeundervisning et undervisningsvalg, som kan sidestilles med andre valg, som f.eks. folkeskole eller privatskole, og skal behandles på samme måde.
Mange kommuner har i dag formularer på deres hjemmesider, hvor man kan anmelde hjemmeundervisning. Flere af disse formularer indeholder felter, hvor anmeldere spørges om deres uddannelse eller årsag til at ville hjemmeundervise. §34 i Friskoleloven er dog specifik i forhold til, hvilke oplysninger, der kræves af hjemmeunderviserne:
§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.
Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.
Anmeldelsen skal dermed indeholde disse 3 elementer:
Typisk vil man også bede om børns og forældres CPR-nummer af praktiske årsager. Det er dog ikke et lovmæssigt krav.
Nej, hjemmeundervisning er grundlovssikret, og alle har ret til at vælge at hjemmeundervise uanset baggrund og forudsætninger. Undervisningen er dog underlagt tilsyn.
Derfor bør undervisernes uddannelsesmæssige baggrund heller ikke indgå som et element i evalueringen af undervisningen.
Evalueres undervisningen som mangelfuld, dvs. at den er uforsvarlig og ikke lever op til stå-mål-med kravet, kan det være nødvendigt at afholde prøver. Hvis resultatet af disse prøver ikke er tilfredsstillende har hjemmeunderviserne 3 måneder til at rette op på undervisningen, hvorefter der vil blive afholdt nye prøver jf. §35, stk. 3 i Friskoleloven.
Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.
Henvendelsen til forældrene om ovenstående prøver bør indeholde konkrete forventninger til, hvad der bør rettes op på samt henvisninger til relevant lovgivning.
Opleves undervisningen herefter stadig som mangelfuld bør børnene overgå til et andet undervisningstilbud, og forældrene informeres om, at de ikke længere kan hjemmeundervise. Her bør familien ligeledes informeres om klagemuligheder.
Undervisningsministeriet - det er dog Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som varetager Fri- og privatskoleområdet herunder hjemmeundervisning.
STUK har kontorer i Holbæk og København. De kan kontaktes på tlf. 3392 5000 eller email: stuk@stukuvm.dk
Grundloven betinger retten til at hjemmeundervise med følgende: “Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.“
Ifølge Undervisningsministeriet indebærer kravet, at børn skal...
“have fået en undervisning, som giver dem de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.”
Hjemmeunderviste elever skal altså dermed efter 9. klasse have vilkår og forudsætninger som svarer til dem, som deres jævnaldrende i skolesystemet har, for at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse eller anden beskæftigelse.
Herudover findes der dog ikke nogen endegyldig konsensus om, hvordan stå-mål-med kravet skal tolkes.
Generelt synes der dog at være enighed om, at “stå mål med” ikke betyder “at være lig med”.
Hjemmeundervisere har mulighed for at tilrettelægge en undervisning ud fra deres egne holdninger og overbevisninger, og denne undervisningsfrihed er en central del af den danske skoletradition. Som tilsynsførende må man derfor gå ud fra, at der er en stor sandsynlighed for, at den undervisning, man skal føre tilsyn med, potentielt adskiller sig markant fra folkeskolen i både form og indhold.
Derfor skal stå-mål-med-kravet grundlæggende ses i lyset af, at undervisningen i både friskoler og i hjemmet, er et alternativ til den undervisning, vi kender fra folkeskolen.
Grundlæggende er målet med den sammenligning, som stå-mål-med begrebet indebærer, altså ikke at finde didaktiske eller pædagogiske lighedspunkter mellem skole og hjem, men at foretage en helhedsvurdering, som skal afdække, hvor vidt en given hjemmeundervisning med overvejende sandsynlighed kan give barnet de samme muligheder i uddannelsessystemet som havde barnet modtaget undervisning i en folkeskole.
At vurdere om undervisningen lever op til stå-mål-med kravet er tilsynets kerneopgave.
Kravet skal sikre, at børnene har fået en forsvarlig undervisning, som sikrer, at de har fået en undervisning, som giver dem de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.
Folkeskolens undervisning er dog ikke statisk men forandrer og udvikler sig løbende i takt med samfundets øvrige udvikling.
Derfor vil stå-mål-med kravet også ændre sig med tiden og vil skulle ses i lyset af den til hver en tid aktuelle undervisning i folkeskolen.
Det er i sagens natur meget forskelligt, hvilke muligheder det enkelte barn, som har fulgt folkeskolen i 9 år, har erhvervet efter endt skolegang. Et utal af omstændigheder og forudsætninger spiller ind her: kvaliteten af undervisningen, socioøkonomiske omstændigheder, eventuelle fysiske eller kognitive udfordringer hos barnet mm.
Før man kan foretage et tilsyn af hjemmeundervisning skal man derfor som et minimum have et kendskab til de forventninger, der pt. stilles til udbyttet af undervisningen i folkeskolen samt de krav, der pt. stilles af forskellige ungdomsuddannelser for optagelse af elever.
Selve tilsynet skal munde ud i en helhedsvurdering, som medgiver et så fyldestgørende indtryk af hjemmeundervisningen som muligt.
Man skal bla. se på:
Det er ud fra denne helhedsvurdering, at man kan foretage et kvalificeret skøn af, om undervisningen er forsvarlig og står mål med folkeskolen.
Som nævnt i Friskolelovens §35 tilfalder ansvaret for tilsyn med hjemmeundervisning kommunalbestyrelsen. I praksis betyder det, at kommunalbestyrelsen udpeger, hvem der skal føre det egentlige tilsyn.
I modsætning til tilsyn med private og frie skoler findes der ingen certificeringsuddannelse for tilsynsførende for hjemmeundervisning, og der er ikke krav til tilsynsførendes uddannelse og baggrund.
Oftest tildeles opgaven til nogle af følgende:
• Distriksskolerne
• Interne eller eksterne konsulenter
• PPR-medarbejdere
Får distriktsskolerne opgaven er det ofte den skole, hvorpå de pågældende børn ville have gået på, som får opgaven med at føre tilsynet. Hvem der fører det konkrete tilsyn på den pågældende skole, er forskelligt – det kan både være lærere, mellemledere eller skolens leder, der fører tilsynet. Det ses dog også, at skolen vælger at udlicitere opgaven til eksterne konsulenter.
Flere kommuner vælger også, at lade interne eller eksterne læringskonsulenter stå for tilsynet. Her kan kommunen vælge at lægge opgaven hos interne konsulenter, hvis arbejdsområder ofte også inkluderer tilsyn med interne skoler og behandlingstilbud. Eksterne tilsynsførende som undertegnede eller konsulenter, som fører tilsyn med friskoler, engageres også til opgaven i flere kommuner.
Opgaven kan også tilfalde kommunens PPR-afdeling. Det er dog mere almindeligt, at PPR-medarbejdere inddrages, hvis der er tale om børn, hvor det skønnes, at andre relevante sociale eller helbredsmæssige faktorer spiller ind i tilsynet.
Kommunalbestyrelsen fastsætter selv hyppigheden af tilsynsbesøgene.
Da der ikke foreligger regler omkring hyppigheden, er der også mulighed for at differentiere i antallet af tilsyn. Således kan man f.eks. vurdere, at det er nødvendigt at føre flere tilsyn med nogle hjemmeundervisere end andre.
Typisk føres der tilsyn i et interval mellem 6 og 12 måneder, men der findes eksempler på kommuner, som fører tilsyn op til 4 gange om året .
Når man fastsætter intervallerne mellem tilsyn, bør man tilstræbe at finde en balance, der tager videst muligt hensyn til både tilsynet og hjemmeunderviserne. Går der for lang tid mellem tilsynene kan det være vanskeligt at afdække elevens progression fra gang til gang. Ved meget korte intervaller mellem besøgene risikerer man at forstyrre undervisningen.
Vælger man at afholde flere tilsynsbesøg om året skal man være opmærksom på, at loven kun giver mulighed for at afholde prøver én gang pr. år.
Som udgangspunkt deltager tilsynsførende samt hjemmeunderviserne og det hjemmeunderviste barn i tilsynet. Der bør tages hensyn til, hvor vidt barnet er tryg ved processen. Således bør tilsynet være fleksibel i forhold til, i hvilket omfang det er nødvendigt, at barnet deltager. Alt efter alderstrin kan barnet deltage i en kortere periode og deltage i samtalen.
Der findes ingen krav til, hvor tilsynet med hjemmeundervisning skal foregå. Det mest almindelige er, at tilsynet foregår dér, hvor undervisningen også foregår. For langt de fleste hjemmeundervisere vil dette være i hjemmet.
Der kan dog være undtagelser, hvor børnene ikke undervises hjemme. Det gælder f.eks. de børn, der går til gruppeundervisning i én af de ”skoler”, som ikke er klassificeret som privatskole. Disse børn modtager undervisning af en lærer på samme måde som en skole-elev i en institution, men forskellen er, at skolen ikke modtaget statsstøtte af den ene eller anden grund, og derfor altså ikke kan klassificeres som privatskole. I praksis betyder det altså, at selv om børnene bliver undervist i grupper på en matrikel uden for hjemmet efter skema, så hjemmeundervises de i lovens forstand. Derfor skal der føres tilsyn med de enkelte børn og ikke nødvendigvis af samme tilsynsførende, da børnene ikke nødvendigvis hører under samme tilsynsenhed.
Det er ikke ualmindeligt, at hjemmeundervisning sker, fordi en familie er bortrejst i en længere periode på op til et halvt år. I de tilfælde kan det være nødvendigt at føre tilsynet som et ”video-tilsyn”, hvor man altså ikke mødes fysisk men typisk via en online videoplatform. Er det tilfældet kan det være en god idé at planlægge tilsynet i god tid og aftale de praktiske omstændigheder.
Det må altid være op til en konkret vurdering af det enkelte tilfælde, hvor tilsynet bedst kan afholdes, men som udgangspunkt bør det afholdes så tæt på barnets læringsmiljø som muligt, således at den tilsynsførende har mulighed for at inddrage læringsmiljøet i sin evaluering.
Det er ofte en god idé at afholde et opstartsmøde mellem tilsynsførende og hjemmeunderviserne inden tilsynet påbegyndes. Et sådant møde rummer flere fordele:
Et spørgsmål, der somme tider dukker op, er hvor vidt et tilsyn kan foregå uanmeldt. Visse kommuner forbeholder sig retten til at benytte sig af den fremgangsmåde, selv om jeg i skrivende stund ikke er bekendt med konkrete tilfælde, hvor man har gjort brug af denne praksis.
Rent juridisk kan man skæve til Grundlovens §72, som beskriver "boligens ukrænkelighed", hvilket umiddelbart udelukker uanmeldte – eller i hvert fald ”uønskede” – besøg. Men selvom man kan ikke tiltvinge sig adgang til folks boliger uden en retskendelse, så giver paragraffen dog mulighed for, hvad den kalder “særegne undtagelser” - som f.eks. skattemyndighedernes eller fødevaremyndighedernes mulighed for at afsløre fusk.
Grundlæggende må man dog sige, at et uanmeldt besøg vil opleves grænseoverskridende for mange mennesker, og det kan risikere at skabe et dårligt grundlag for det videre samarbejde med familien.
Da tilsynet potentielt foregår over flere år, vil det være en fordel at tilgå det som et samarbejde mellem tilsynsførende og hjemmeunderviser. Den fælles målsætning er at sikre barnets ret til at få en fyldestgørende undervisning, som bedst muligt forbereder til et godt voksenliv i det danske samfund.
Det bedste udgangspunkt er derfor, at så vidt mulig tilgår tilsynet som en fælles og proces, hvor man på en konstruktiv måde søger at afdække, hvordan målet bedst muligt opnås med hensyntagen til familiens ideologiske og pædagogiske overbevisninger.
Min erfaring er, at det kan være en god idé med et indledende møde, hvor man sammen drøfter den videre proces.
Her kan man lave en fælles forventningsafstemning og få opklaret de spørgsmål der måtte være omkring tilsynet. Mødet kan med fordel afholdes uden barnet, evt. i kommunens eller skolens lokaler.
Der vil ofte være nervøsitet forbundet med et kommende tilsyn (ikke nødvendigvis kun hos hjemmeunderviseren), og et indledende møde kan være med til at skabe noget tryghed og ro omkring processen, hvilket vil være en fordel for alle parter.
Der findes mange måder at evaluere undervisning på, og forskellene ligger primært i hensigten med evalueringen.
Ofte opdeler man evalueringsformer i 2 hovedkategorier: Den summative og den formative evaluering.
Den summative evaluerings formål er at give et øjebliksbillede af kompetencer ud fra noget materiale. Hensigten er at fastslå, om den evaluerede person har opnået de ønskede kompetencer. Hovedvægten er altså lagt på det, der kommer ud af undervisningen, dvs. "produktet".
Den formative evaluerings formål er at støtte op om undervisningen og undersøge, om der er brug for ændringer eller forbedringer. Fokus for den formative evaluering er "processen"
Mine egne erfaringer viser, at en formativ tilgang til evalueringen, som tager udgangspunkt i grundige samtaler med forældre og børn, ofte giver de bedste resultater.
Formålet med denne tilgang er at understøtte undervisningen, afdække positive og negative aspekter af den valgte tilgang, og bygge ovenpå tidligere erfaringer. Hermed afdækkes både positive og negative aspekter af den valgte didaktik og pædagogik, og evalueringen kan følgelig anvendes til at komme med input til eventuelle justeringer eller forbedringer af undervisningen fremadrettet.
Ved at holde fokus på processen og på at underbygge læringen bliver tilsynet et potentielt vigtigt redskab i hjemmeundervisningen, hvilket også fordrer samarbejdet mellem underviser og tilsynsførende fremadrettet. Evalueringen bliver hermed også et fælles projekt, hvor formålet er at styrke undervisningen.
Den summative evaluering - i form af prøver - anvender jeg primært i 2 fsk. sammenhænge:
En vigtig parameter for evalueringen af undervisningen er barnets progression.
Tilsynet bør afdække, i hvor høj grad der sker en faglig progression mellem tilsynsbesøgene.
For at evaluere på progressionen kan man med med fordel tage udgangspunkt i samtalen med undervisere og barnet selv.
Herudover kan man inddrage produkter fra undervisningen samt dokumentation i form af logbøger eller andet materiale.
Evalueringen bør kunne konkludere, at barnets undervisning medvirker til en faglig progression inden for de fagområder, der undervises i.
Tilsynet kan ifølge Friskolelovens §35, stk. 2 afholde prøver i “dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag” som en del af tilsynet. Medmindre hjemmeunderviserne selv efterspørger denne evalueringsform, er den dog sjældent velegnet i forbindelse med tilsyn af hjemmeundervisning.
Tilsynet er primært en evaluering af undervisningen, og en afdækning af børnenes konkrete færdigheder vil ikke nødvendigvis kunne give et fyldestgørende indblik i, hvor vidt undervisningen er forsvarlig.
Det bør her bemærkes, at forældre i lighed med fri- og privatskoler kan nægte prøver, hvis de ikke mener, at det er foreneligt med deres valgte læringstilgang. Vurderer den tilsynsførende dog, at det under de konkrete omstændigheder ikke er muligt at foretage en evaluering af hjemmeundervisningen på anden vis, kan prøver dog blive nødvendige, fx ved skærpede tilsyn. Hvis hjemmeunderviserne nægter at deltage i prøver, selv om tilsynsførende har vurderet, at dette er den eneste måde at evaluere undervisningen på, bør man oplyse dem om, at de under disse omstændigheder ikke længere kan hjemmeundervise, og barnet må herefter indgå i et andet undervisningstilbud (se skærpede tilsyn).
Hvilke prøver der anvendes beror på tilsynsførendes vurdering af den konkrete undervisning. Det vil ikke altid være hensigtsmæssigt med standardiserede prøver, idet hjemmeundervisningens form og indhold kan være baseret på andre trinmål end folkeskolens fælles mål, og af hensyn til eleven vil det kun være forsvarligt at anvende prøvemateriale, som tager udgangspunkt i den undervisning, som barnet har modtaget. Det er derfor nødvendigt, at tilsynsførende gennem samtale med hjemmeunderviseren danner sig et overblik over undervisningen, og ud fra dette vurderer det bedste egnede prøvemateriale.
Der findes ingen nationale retningslinjer for afholdelse af prøver for hjemmeunderviste elever, så det er muligt med en vis fleksibilitet i form og indhold af prøven. Af afgørende betydning er det dog, at prøverne er udformet således, at resultatet giver tilsynsførende mulighed for at vurdere, at undervisningen er forsvarlig og står mål med folkeskolen.
Besluttes det, at man finder det nødvendigt at afholde prøver, er der nogle forholdsregler man bør følge.
Bemærk, at forældre/værger i lighed med fri- og privatskoler kan nægte prøver, hvis de ikke mener, at det er foreneligt med deres valgte læringstilgang. Det er dog stadig af afgørende betydning, at det er muligt for den tilsynsførende at evaluere undervisningen, og her kan prøver være et tiltag, der bliver nødvendigt, hvis ingen andre evalueringsformer har kunnet lade sig gøre. Modsætter hjemmeunderviseren sig under disse omstændigheder stadig kan det blive nødvendigt at erklære undervisningen som uforsvarlig, da evaluering ikke kan gennemføres. Oftest vil det dog være muligt at finde et kompromis.
Beslutningen om, hvor og hvordan prøverne skal afholdes, bør i videst mulig omfang tages med hensyn til barnet. For et hjemmeundervist barn kan prøver være en uvant og potentiel grænseoverskridende situation, og man bør træffe alle mulige forholdsregler for at afholde prøverne på en måde, der tager hensyn til barnet.
Har barnet nogle særlige udfordringer eller forudsætninger, bør der tages særlige hensyn til disse.
Der kan ifølge Friskolelovens §35, stk. 2 afholde prøver i “dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag”.
Prøvematerialet bør tage udgangspunkt i det stof, som barnet er blevet undervist i og sammensættes efter aftale med underviseren.
Der findes ingen nationale retningslinjer for afholdelse af prøver for hjemmeunderviste elever, så det er muligt med en vis fleksibilitet i form og indhold af prøven. Af afgørende betydning er det dog, at prøverne er udformet således, at resultatet giver tilsynsførende mulighed for at vurdere, at undervisningen er forsvarlig og står mål med folkeskolen.
Magasinet "Skolebørn" har udarbejdet en folder, som hedder "Sådan får dit barn en god test-oplevelse". Den indeholder en række gode råd omkring test-oplevelsen, som man med fordel kan læse og evt. udlevere til forældrene.
De senere år har de såkaldte “online skoler”, dvs. virksomheder, som sælger online undervisning til børn, vundet større og større indpas blandt hjemmeundervisere.
Der er altså ikke tale om institutioner eller private skoler men udelukkende om selvejende virksomheder, der sælger en ydelse.
Så selv om alt eller meget af undervisningen foregår via disse kanaler, er det stadig de hos kommunen registrerede hjemmeundervisere – oftest forældrene - som har ansvaret for hjemmeundervisningen, og det er dem, der føres tilsyn med.
Undervisningen på online skoler kan se forskellig ud og have forskelligt omfang.
Det er min erfaring, at online skoler ikke deltager i tilsynene. Derfor er det vigtigt, at hjemmeunderviseren selv kan gøre rede for undervisningen, og hvilke kompetencer barnet har opnået gennem forløbet.
Det vil somme tider komme bag på hjemmeundervisere, at tilsynet stadig føres med dem og ikke online skolerne. Derfor vil det være en god idé at gøre opmærksom på dette så tidligt som muligt i tilsynet, om muligt gerne under introduktionsmødet.
De nationale, lovpligtige fagmål er møntet folkeskolen.
For friskolerne gælder det, at de er forpligtet til at følge Folkeskolens Fælles Mål medmindre de selv eksplicit formulerer egne mål.
Disse lovmæssige krav er dog ikke formuleret for hjemmeundervisere, som blot skal levere en undervisning, som "står mål med folkeskolen", hvilket igen indebærer, at børnene skal have modtaget en undervisning, som er forsvarlig og giver dem de samme muligheder i uddannelsessystemet som børn i folkeskolen.
Det vil derfor være forkert at bruge folkeskolens Fælles Mål som udgangspunkt for en evaluering af hjemmeundervisning.
De Fælles Mål kan dog i et vist omfang bruges som rettesnor for, hvordan man tilrettelægger og evaluerer på undervisning i folkeskolen, og kan give et billede af, hvilke kompetencer børnene forventes at kunne opnå efter endt undervisning.
Det er ikke lovpligtigt for hjemmeundervisere at dokumentere deres undervisning. Alligevel er det en udbredt praksis, og for mange tilsyn vil det være tilrådeligt at opmuntre hjemmeunderviserne til at dokumentere deres undervisning i et vist omfang.
Dokumentation kan se ud på mange forskellige måder. Af eksempler kan nævnes:
Her er det vigtigt at være opmærksom på, at dokumentationen til en vis grad vil være dikteret af den valgte læringstilgang: Således vil det være nærliggende, at akademiske hjemmeundervisere fremviser skemaer og opgaver under tilsynet, mens unschoolere kan benytte sig af logbøger og produkter fra undervisningen.
I forbindelse med tilsynet af friskoler indgår ofte overværelse af undervisningen.
Mine egne erfaringer er dog, at denne metode kun vanskeligt kan anvendes som evaluering af hjemmeundervisning.
Rammerne er meget anderledes, og i modsætning til et klasselokale på en friskole kan det kan være praktisk umuligt at være “en flue på væggen” i et privat hjem. Desuden vil mange børn opfatte situationen som uvant og potentiel utryg.
Et alternativ, som med fordel kan bruges i nogle hjem, er at barnet demonstrerer nogle af sine kompetencer for den tilsynsførende. Det kan fx være at fremvise kreationer fra undervisningen, eller at man udfører et fysik/kemi sammen.
I Danmark opereres der med 2 sprogvurderinger: En sprogscreening af alle børn i 3 års-alderen og en sprogscreening af elever i børnehaveklassen.
Ifølge §11 i Dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen pligt til, at der bliver foretaget en sprogvurdering alle børn omkring 3-års alderen (kan fremrykkes til 2-årsalderen), som ikke er optaget i et dagtilbud. For børn, der deltager i et dagtilbud, er denne sprogvurdering dog kun obligatorisk, hvis der er forhold, der har givet formodning om, at der kan være brug for sprogstimulering. Forældre til børn i det tyske mindretal kan takke nej til sprogvurderingen.
Siden 2008 har det også været obligatorisk at foretage en sprogvurdering af elever i børnehaveklassen. Denne vurdering foretages i begyndelsen af skoleåret.
Sidstnævnte er ikke relevant for hjemmeunderviste elever, da denne sprogvurdering hører under folkeskoleloven.
Det betyder, at der ikke skal foretages sprogvurderinger af hjemmeunderviste børn i børnehaveklasse-alderen, hvilket også gælder for børn i fri- og privatskoler.
Mener forældre til et hjemmeundervist barn, at barnet kan have nytte af en sprogvurdering eller sprogstimulerende tiltag ud over den de kan tilbyde i hjemmet, vil det derfor som udgangspunkt være noget forældrene selv må arrangere, f.eks. via private audiologopæder. Der kan dog gælde særlige regler, hvis barnet har fået tilbud om specialpædagogisk rådgivning i hjemmet jf. §32a i lov om social service.
Selv om nogle hjemmeundervisere anvender skema for deres undervisning, findes der ingen krav om timetal eller omfanget for undervisningen.
Nogle former for hjemmeundervisning anvender også en tilgang til undervisning, hvor læring og fritid ikke anses som separate størrelser, og her vil man kun vanskeligt eller slet ikke have mulighed for at sætte tal på undervisningstimer.
Hjemmeundervisere er, i modsætning til friskoler, ikke forpligtet til at fastsætte slutmål for fagområder for fag og emner, som beskrevet i §1a i Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Det er dermed ikke et krav, at hjemmeunderviseren har formuleret læringsmål for obligatoriske fag og emner, men at undervisningen i dem står mål med den undervisning, der findes i folkeskolen, og at undervisningen i sidste ende giver børnene de samme muligheder, som hvis de havde gået i en folkeskole.
Hjemmeundervisere er heller ikke forpligtet til at følge de del- og slutmål, der er specificeret i Folkeskolens Fælles Mål, da de udelukkende er målrettet folkeskolen. Målene kan udelukkende anvendes som en ressource i forhold til at afdække, hvor vidt barnet efter endt undervisning vil have opnået tilsvarende kompetencer som jævnaldrende i folkeskolen jf. stå-mål-med kravet.
Man kan med fordel henvise underviserne til de forenklede Fælles Mål på emu.dk, hvis de ønsker nogle rettesnore i forhold til, hvilke kompetencer børnene forventes at kunne opnå efter endt undervisning.
Det er dog min erfaring, at mange hjemmeundervisere alligevel udarbejder mål for deres undervisning, da det ofte er en hjælp i tilrettelæggelsen og den senere evaluering af undervisningen. Målene behøver ikke nødvendigvis at være bindende, men de kan tjene som rettesnore i dagligdagen og udgøre et godt redskab.
Loven indeholder ikke anvisninger omkring fag og fagområder i forhold til hjemmeundervisning.
Derfor kan man ikke med hjemmel i lovgivningen stille eksplicitte krav til hjemmeundervisere om, i hvilket omfang og i hvilken form, der skal undervises i fagområder. Man kan f.eks. ikke kræve, at der skal undervises så og så meget i dansk på 2. klassetrin, eller at der skal indføres engelskundervisning på et bestemt klassetrin, idet hjemmeundervisere ikke er underlagt folkeskolens Fælles Mål.
Friskolelovens kap. 8 §35 fremhæver dog en række obligatoriske fag, som kommunalbestyrelsen hvert år kan afholde prøver i for at sikre, at undervisningen står mål med folkeskolen:
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.
Man kan følgelig slutte, at der heri implicit ligger en forventning om, at disse obligatoriske fag genfindes i undervisningen. Det kan dog ikke tolkes således, at der også heri ligger en forventning om, at børnene f.eks. inden for et bestemt fag skal befinde sig på et niveau, der svarer til det klassetrin barnet ville befinde sig på i en folkeskole.
Det vigtige er, at en evaluering af undervisningen og barnets progression skal kunne skabe klarhed over, om eleven på sigt skønnes at kunne give barnet de fornødne kompetencer jvf. stå-mål-med kravet.
Ja, men vejen dertil kan se forskellig ud.
Der er forskel på kravene og procedurerne til adgangen på de forskellige ungdomsuddannelser, men hjemmeunderviste børn har mulighed for at blive optaget på dem under de samme vilkår som børn fra folke- og privatskoler.
Adgangen muliggøres enten ved via folkeskolens afgangseksamen, som kan give retskrav på optagelse, eller ud fra en helhedsvurdering, som i de fleste tilfælde indebærer en optagelsesprøve og/eller en evaluerende samtale på uddannelsesinstitutionen.
Bemærk, at institutioner kan have varierende procedurer i forhold til optagelse, så det vil altid være tilrådeligt at kontakte institutionen for at forhøre sig.
Hjemmeunderviste unge skal ligesom alle andre børn have udarbejdet en uddannelsesplan i løbet af 9. klasse som specificeret i Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Planen skal sikre, at den unge er i uddannelse eller anden beskæftigelse, og indeholde:
Undervisningsministeriet oplyser, at uddannelsesplanen bør udfærdiges sammen med den unge og være så fleksibel, at den justeres løbende. Den bør være realistisk og tage udgangspunkt i den unges behov.
Det er forældrene, som har ansvaret for at udfærdige uddannelsesplanen, men det kan være nødvendigt at den tilsynsførende - evt. i samarbejde med barnets UU-vejleder – er behjælpelig med at rådgive forældrene om pligter og muligheder.
UU-vejlederen skal endeligt godkende uddannelsesplanen.
10. klassetrin ikke er omfattet af undervisningspligten, og som udgangspunkt hører 10. klasse derfor ikke ind under bestemmelserne for hjemmeundervisning.
Det kan dog være muligt for hjemmeundervisere at hjemmeundervise 10. klasse som en del af barnets uddannelsesplan - det er dog ikke en lovsikret mulighed.
Bekendtgørelsen om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet specificerer, at "15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan".
Det er barnets UU-vejleder, som tager stilling til, om 10. klasses hjemmeundervisningen kan godkendes i forhold til Pligtbekendtgørelsen.
Ofte vil det være tilrådeligt, at UU-vejlederen rådfører sig med barnets tilsynsførende samt forældrene og den unge, inden beslutningen træffes.
Hvis det konkluderes, at den unge ikke er uddannelsesparat men er motiveret til mere undervisning, kan ordningen være en god idé.
Hvis barnet bliver hjemmeundervist i 10. klasse, skal der dog ikke føres tilsyn med undervisningen, da der ikke er tale om hjemmeundervisning under Friskoleloven men under ungeindsatsloven.
Alle unge i folkeskolens 8. klasse er underlagt en uddannelsesparathedsvurdering for at afdække, om de skal have særlig støtte med henblik på at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Hjemmeunderviste unge kan ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ikke få en UPV, da de ikke er omfattet af ungeindsatslovens §2g.
Bemærk: UPV´en afskaffes fra skoleåret 2024/2025.
Folkeskolens afgangseksamen er ikke obligatorisk, og hjemmeunderviste elever kan derfor vælge ikke at tage disse prøver.
Vælger de at tage den vil det foregå som privatist jf. Friskolelovens §36:
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.
Ifølge §13 - §15 i Prøvebekendtgørelsen er det kommunalbestyrelsen. som udpeger, på hvilken skole eksamen skal foregå (typisk, men ikke nødvendigvis) på en lokal distriktsskole):
§ 13. Adgang til at aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver som privatist efter folkeskolelovens § 14, stk. 8, er betinget af, at eleven aflægger det antal prøver, som er fastsat i folkeskolelovens § 14, stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen beslutter, ved hvilken skole prøverne skal aflægges, herunder hvilken 9. klasse i kommunen den pågældende skal følge med hensyn til udtræk af prøver.
Stk. 3. Privatister kan aflægge prøve i mundtlig matematik som individuel prøve.
§ 14. Elever, der ønsker at aflægge 10.-klasseprøver som privatister, jf. folkeskolelovens § 19 f, stk. 4, kan enten aflægge prøverne enkeltvis eller samlet.
§ 15. Tilmelding til prøve som privatist skal ske inden den 1. september forud for prøveterminen december-januar og inden den 1. februar forud for prøveterminen maj-juni.
§52 specificerer, at skolens leder kan udpege, hvem der skal eksaminere den hjemmeunderviste unge:
§ 52. Den lærer eller en af de lærere, jf. dog stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs undervisning, er eksaminator ved de mundtlige og praktiske prøver, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder hvor læreren har forfald på grund af sygdom, eller hvor en elev er blevet hjemmeundervist, kan skolens leder udpege en anden eksaminator.
Stk. 2 er her særlig vigtig, da den specificerer, at skolelederen kan udpege en anden eksaminator end den, der har hjemmeundervist barnet.
Mange hjemmeundervisere vælger at undlade, at tage folkeskolens afgangseksamen til fordel for helhedsvurderinger eller standardiserede vurderinger på ungdomsuddannelserne, da disse er betydeligt mindre omfattende. Der er dog også fordele ved at tage eksamen:
Ønsker den unge at tage afgangseksamen er det vigtigt, at dette aftales så tidligt som muligt, så undervisningen kan tilrettelægges med henblik på prøveforberedelse. Her vil det være en fordel at indlede en dialog mellem hjemmeunderviserne og den prøveansvarlige, så man kan aftale form og indhold af eksamen.
Dialogen kan med fordel indledes ved skoleårets begyndelse - især hvis det aftales, at eleven skal følge skolens pensum helt eller delvist.
Den eksaminerende skole bør i videst mulig omfang stille materiale, som ikke kan erhverves på anden vis, til rådighed for hjemmeunderviseren, hvis materialet er nødvendigt for at kunne aflægge prøven.
Morten Holmstrup - Teglstrup Have 10 st.th. - 3000 Helsingør - Tlf: +45 5194 1766 - kontakt@mortenholmstrup.dk