Gå til hovedindhold

Skal undervisningen dokumenteres?

Det er ikke lovpligtigt for hjemmeundervisere at dokumentere deres undervisning. Alligevel er det en udbredt praksis, og for mange tilsyn vil det være tilrådeligt at opmuntre hjemmeunderviserne til at dokumentere deres undervisning i et vist omfang. 

Dokumentation kan se ud på mange forskellige måder. Af eksempler kan nævnes: 

  • logbøger/dagbøger
  • årshjul
  • skemaer
  • årsrapporter
  • produkter fra undervisningen. 

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at dokumentationen til en vis grad vil være dikteret af den valgte læringstilgang: Således vil det være nærliggende, at akademiske hjemmeundervisere fremviser skemaer og opgaver under tilsynet, mens unschoolere kan benytte sig af logbøger og produkter fra undervisningen.