Gå til hovedindhold

Skal hjemmeundervisere leve op til folkeskolens Fælles Mål?

De nationale, lovpligtige fagmål er møntet folkeskolen. 

For friskolerne gælder det, at de er forpligtet til at følge Folkeskolens Fælles Mål medmindre de selv eksplicit formulerer egne mål. 

Disse lovmæssige krav er dog ikke formuleret for hjemmeundervisere, som blot skal levere en undervisning, som "står mål med folkeskolen", hvilket igen indebærer, at børnene skal have modtaget en undervisning, som er forsvarlig og giver dem de samme muligheder i uddannelsessystemet som børn i folkeskolen.

Det vil derfor være forkert at bruge folkeskolens Fælles Mål som udgangspunkt for en evaluering af hjemmeundervisning.

De Fælles Mål kan dog i et vist omfang bruges som rettesnor for, hvordan man tilrettelægger og evaluerer på undervisning i folkeskolen, og kan give et billede af, hvilke kompetencer børnene forventes at kunne opnå efter endt undervisning.