Grundloven betinger retten til at hjemmeundervise med følgende: “Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.“
Ifølge Undervisningsministeriet indebærer kravet, at børn skal...
“have fået en undervisning, som giver dem de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.”
Hjemmeunderviste elever skal altså dermed efter 9. klasse have vilkår og forudsætninger som svarer til dem, som deres jævnaldrende i skolesystemet har, for at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse eller anden beskæftigelse.
Herudover findes der dog ikke nogen endegyldig konsensus om, hvordan stå-mål-med kravet skal tolkes.
Generelt synes der dog at være enighed om, at “stå mål med” ikke betyder “at være lig med”.
Hjemmeundervisere har mulighed for at tilrettelægge en undervisning ud fra deres egne holdninger og overbevisninger, og denne undervisningsfrihed er en central del af den danske skoletradition. Som tilsynsførende må man derfor gå ud fra, at der er en stor sandsynlighed for, at den undervisning, man skal føre tilsyn med, potentielt adskiller sig markant fra folkeskolen i både form og indhold.
Derfor skal stå-mål-med-kravet grundlæggende ses i lyset af, at undervisningen i både friskoler og i hjemmet, er et alternativ til den undervisning, vi kender fra folkeskolen.
Grundlæggende er målet med den sammenligning, som stå-mål-med begrebet indebærer, altså ikke at finde didaktiske eller pædagogiske lighedspunkter mellem skole og hjem, men at foretage en helhedsvurdering, som skal afdække, hvor vidt en given hjemmeundervisning med overvejende sandsynlighed kan give barnet de samme muligheder i uddannelsessystemet som havde barnet modtaget undervisning i en folkeskole.