Tilsyn med hjemmeundervisning: At stå mål med folkeskolen

Udgivet den 05-04-2020

Billede af målebånd

Det kan være en krævende opgave at føre tilsyn med hjemmeundervisning. Mange kommuner udfærdiger ikke vejledningsmateriale til tilsynet, og det materiale, der findes, er desværre ofte fejlbehæftet og i visse tilfælde desværre direkte i strid med både Grundloven og Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (som hjemmeundervisning hører under).

Som tilsynsførende står man derfor ofte i en vanskelig position.

Uden vejledning har man kun Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (populært kaldet Friskoleloven), kapitel 8 at holde sig til - samt Grundlovens §76, som siger:

76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen."

Det er denne beskrivelse - at stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen - som er pejlemærket for tilsynet med hjemmeundervisning. Ja, det er faktisk, med professor Jens Elo Rytters ord, "den eneste betingelse, som staten kan stille for at lade børn i den undervisningspligtige alder fritage for undervisning i folkeskolen". 

Så det er en essentiel sætning - men hvad betyder det egentlig?

At stå mål med...

I mit arbejde som tilsynsførende er én af de misforståelser jeg oftest møder netop en fejlfortolkning af stå-mål-med kravet. Mange kommuner, skoler og tilsynsførende opfatter - måske forståeligt nok - kravet som at hjemmeundervisningen skal være identisk med den undervisning, der foregår i skolerne. Dvs. at hjemmeundervisningen de facto skal være underlagt folkeskolens Fælles Mål. Sådan forholder det sig dog ikke. 

Som hjemmeunderviser har man, i samme grad som friskolerne, mulighed for at tilrettelægge sin egen undervisning og definere egne læringsmål i overensstemmelse med personlige pædagogiske og læringsmæssige overbevisninger. Det er, vil jeg mene, grundlaget for vores frie skole- og undervisningsret.

Heldigvis behøver man ikke kun at tage mine ord for, at stå-mål-med kravet ikke er et vær-lig-med krav. Undervisningsministeriet har nemlig selv publiceret en uddybende forklaring i forbindelse på deres sider om friskoler. Et uddrag:

"Overordnet betyder det, at elever, der forlader 9. klasse på en fri grundskole, skal have fået en undervisning, som giver dem de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen."

Undervisningen skal med andre ord være af en sådan kvalitet, at den vil sikre, at barnet efter endt undervisning har de samme - eller bedre - muligheder som sine jævnaldrende i de kommunale tilbud.

Det er dermed også resultatet med undervisningen, der er fokus for stå-mål-med kravet.

Forsvarlig undervisning

Det er i sagens natur meget vanskeligt at slå fast, hvilken effekt 10 års undervisning vil have på et menneske.

Et tilsyn vil derfor altid i sidste ende i nogen udstrækning baseres på en personlig vurdering af den undervisning man møder i hjemmet. Nøgleordet i den forbindelse er et andet begreb, som figurerer 2 gange i Friskolelovens §35, nemlig at undervisningen skal være "forsvarlig". Forsvarlig undervisning skal i denne sammenhæng altså forstås som en undervisning, som ruster børnene til livet efter grundskoleforløbet.

Det er den forsvarlige undervisning som sikrer, at hjemmeundervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det er altså her den tilsynsførendes kerneopgave ligger: at vurdere, at undervisningen er forsvarlig.

At denne opgave ikke er triviel understreges også af det faktum, at hjemmeundervisere - på lige fod med friskoler - ikke er forpligtet til at følge folkeskolens fælles mål eller pensum. Disse gælder nemlig - ikke overraskende - folkeskolen! 

Med andre ord så har hjemmeundervisere meget vide beføjelser i tilgangen til undervisningen - så længe de altså kan synliggøre, at den undervisning børnene modtager giver dem de samme muligheder som folkeskolens afgangselever har efter endt undervisning.

Et tilsyn vil derfor aldrig kunne reduceres til en simpel tjekliste med læringsmål og kompetencer. Tværtimod beror et tilsyn på en analyse af undervisningen og en efterfølgende vurdering af dennes forsvarlighed.

Hvordan denne opgave kan tilgås vil jeg komme ind på i kommende artikler.