Hjemmeskole eller hjemmeundervisning?

Barn læser på sofaen

 

Corona krisen har betydet, at vi pludselig er blevet en nation af hjemmeundervisere. Lærere og forældre kæmper en brav kamp for at følge med, men noget tyder på, at det ikke er så ligetil at flytte skolen hjem i stuen. Måske burde man helt lade være og tænke i andre baner? Der er trods alt noget på spil.

 

Ganske kort tid efter at de danske forældre fik at vide, at de skulle holde deres børn hjemme fra skole begyndte jeg at blive kontaktet af især journalister, der ønskede at høre om praktiske tips om hjemmeundervisning. Jeg har hjemmeundervist mine egne 2 lange starutter herhjemme i over 10 år, så måske havde jeg nogle gode idéer til, hvordan man får det hele til at hænge sammen uden at det hele ender i kedsomhed, skænderier og total anarki?

Jeg gjorde mit bedste for at forsikre dem om, at tja, kedsomhed, skænderier og anarki er en del af pakken (aka. livet), men der var da nogle ting, jeg synes man med fordel kan fokusere på nu, hvor hjemmet og samvær har fået en helt særlig betydning. Ting, som f.eks. at inddrage børnene i beslutningerne om hvordan undervisningen eller læringen skal se ud; tage udgangspunkt i deres interesser i stedet for at diktere læringen; og især engagere sig og deltage i deres aktiviteter. 

Efter nogle dage blev disse henvendelser dog afløst af forældre, som skrev til mig med spørgsmål omkring alt fra skema og lektier til hjemmearbejde og socialisering. 

Jeg besluttede at starte en fastgjort tråd på min Facebook side, hvor jeg svarer på spørgsmål om hjemmeundervisning, og der dannede sig ret hurtigt et meget tydeligt billede: Mange forældre føler sig tæppebombet med krav, skemaer og lektier.

Pludselig er man lærer, lektiemedhjælper, forælder og oftest ikke mindst hjemmearbejdende lønmodtager i samme person. Det er mange hatte på ét hovede - så mange, at hovedet begynder at dunke og benene begynder at give efter. 

De er med egne ord "stressede", "overvældede", "fortvivlede". De skriver om, at de er kede af at være "strenge" eller "skrappe", og at børnene ikke er motiverede. Noget er gået galt.

 

Er alle pludselig hjemmeundervisere?

Med lad os lige zoome ind på det her med hjemmeundervisning et øjeblik...

Ved første øjekast er det underligt for de af os, der altid har hjemmeundervist, at stå i en situation, hvor næsten hele befolkningen hjemmeunderviser. Lige pludselig trender #hjemmeundervisning og ordet er på alles læber i bedste sendetid.

Det er bare sådan, at det der foregår rundt omkring i hjemmene ikke er det samme som juridisk hjemmeundervisning. Jeg kan sagtens sidde og lyde klog overfor journalisterne, men sandheden er, at min hjemmeundervisning har nogle fordele, som alle de nye ufrivillige hjemmeundervisere ikke har.

Forældre, der har valgt at overtage undervisningen af deres børn på fuld tid i overensstemmelse med Grundlovens §76 har nemlig f.eks. - ligesom friskolerne - mulighed for at vælge en undervisning, der afviger fra folkeskolernes Fælles Mål og pædagogik. De bestemmer selv strukturen og mængden af lektier, repetition og fag. Så længe de vel at mærke sikrer, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er det vi har det kommunale tilsyn til at sikre.

De ca. 5-700 børn i Danmark, som hjemmeundervises efter §76, har altså i vid udstrækning en noget anderledes hverdag end den, de danske skoleelever nu sidder med, og derfor kan man bare ikke uden videre sammenligne forholdene.

Det vi ser lige nu er hjemmeskole mere end det er hjemmeundervisning.

Man har forsøgt at rykke skolen hjem på matriklen, og det viser sig, at det måske ikke er så ligetil.

 

Læring under ekstraordinære forhold

Men jeg synes alligevel, at der sker noget interessant som en indirekte følge af de ulykkelige omstændigheder. 

Jeg ser i stigende grad opslag på de sociale medier og hører indslag på radio og tv fra både fagfolk og forældre, der er opmærksomme på, at læring ikke kun behøver at være skema og repetition - det kan også være brætspil, gaming, madlavning, havearbejde, håndarbejde og film.

Og ikke mindst samtaler.

Jeg siger ikke, at disse ting ikke også finder sted i institutionerne. Det gør de, omend ofte i mere strukturerede rammer. Men når hverdagens mange praktiske eller rekreative gøremål rundt omkring i hjemmene pludselig afsløres for, hvad de er - nemlig læreprocesser - så opbygges der en fælles forståelse for, at læring kan se ud på mange måder. Jeg tror mange allerede vidste det i forvejen, men det er nu bare noget andet at se det udfolde sig i praksis:

  • hvordan en tur i haven afføder en snak om insekter eller fotosyntese og et efterfølgende opslag i et insektleksikon,
  • en tur i Minecraft pludselig afslører kompetencer inden for problemløsning, samarbejde og logik,
  • en affaldsindsamling inspirerer til at se nærmere på klima, nedbrydning og genbrug. 

Med andre ord rummer hverdagen masser af skemafri lejligheder til at fordybe sig både mentalt og praktisk i fagområder som kemi, matematik, biologi, samfundsfag, fysik, dansk, engelsk mm. Vi er bare normalt ikke så opmærksom på det.
 

Nye muligheder

Skal der komme noget positivt ud af denne tragiske situation kan det være et øget fokus på at læring kan se ud på mange forskellige måder, og at vi alle - forældre, lærere, kommuner, institutioner og regering - bør være åbne og fleksible nok til at anerkende, at læring skal have tid og plads til at udfolde sig.

Jeg tror mange forældre har både den fornødne vilje og mod til at tænke læring i utraditionelle baner, men det kræver at de får frie hænder til det.

Det nytter i mine øjne ikke noget at forsøge at genskabe skolen i hjemmet. 

Det er ikke bare urimeligt overfor forældre og børn men faktisk også lærerne rundt omkring på de danske skoler at lade som om skolen blot kan flyttes hjem i stuerne og så ellers fortsætte på samme måde som før. Det er at underkende, at skolen som institution har sit egne 200 år gamle særpræg, ramme og forudsætninger.

Så drop hjemmeskolingen og fokusér i stedet på hjemmeundervisning. Hjemmeundervisere har som sagt nogle helt særlige fordele, der gør at de kan tilpasse undervisningen til hjemmet og ikke mindst det enkelte barn. I hjemmet findes nogle unikke ressourcer, som åbner op for nye og spændende læreprocesser.

Hvad enten man unschooler, og lader interesserne og motivationen drive læringen, eller man foretrækker en mere pensum-styret undervisning har man som hjemmeunderviser mulighed for at skabe et læringsrum, som ikke kan eller skal kunne lade sig gøre på skolen. Man har som forælder en unik indsigt i sit barn, og et pædagogisk råderum til at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø.

Det handler ikke om hjemmeundervisning vs. skole. Det handler om, at det er to forskellige ting, og lige nu bør vi fokusere på hjemmeundervisningen. Vi bør give plads til og udnytte den læring, som den rigtige hjemmeundervisning giver mulighed for i stedet for at spænde ben for den med krav, der giver meget lidt mening for børn og forældre.

Med mindre vi vil risikere at knække nakken på forældre og børn.

I sidste ende handler det om at udvise en større tiltro til forældre og børns kompetencer.